Disse betingelser beskriver vilkårene for samhandlen mellem kunden og Made4Media ApS. Betingelserne gælder for alle aftaler mellem parterne, såfremt kunden har accepteret disse vilkår.
Opdateret: 31. januar 2025
Made4Media ApS forbeholder sig retten til løbende at foretage ændringer i betingelserne uden forudgående varsel. Opdaterede og gældende betingelser vil altid være tilgængelige på Made4Media ApS’ hjemmeside. Ved væsentlige ændringer orienteres kunden med 30 dages varsel.
Definitioner
“Betingelser” refererer til nærværende vilkår og betingelser.
“Made4Media ApS” refererer til virksomheden Made4Media ApS.
“Løsning” definerer de ydelser, services og produkter, som Made4Media ApS leverer til kunden.
“Parterne” er en fællesbetegnelse for kunden og Made4Media ApS.
“Kontoen” betegner den konto, som løsninger administreres igennem.
“Abonnementsaftale” er aftalen for køb af webhostingprodukter gennem Made4Media ApS.
“Trafik” refererer til internetbaseret trafik til og fra kundens løsning.
Betalingsbetingelser, priser og gebyrer
Alle priser på Made4Media ApS’ hjemmeside er angivet i DKK ex. moms.
Alle løsninger betales forud via: onlinebetaling/kontooverførelse/MobilePay/PayPal.
Se også: Sådan betaler du din faktura til Made4Media ApS
Made4Media ApS kan regulere priser og gebyrer med mindst en måneds varsel. Prisændringer på grund af eksterne forhold kan dog gennemføres uden varsel.
Oprettelse
Oprettelse af en løsning sker efter kundens betaling. Kunden skal være myndig eller have accept fra en myndig værge eller være et registreret selskab.
Ejerforhold
Den person eller virksomhed, som er registreret på kontoen, anses som den retmæssige ejer af kontoen og dens tilhørende løsninger.
Betingelser for webhoteller
En abonnementsaftale for hosting faktureres forud hver mdr. Hvis aftalen ikke forlænges/betales, slettes alle data 14 dage efter udløb.
Brug af webhotellet må ikke inkludere lagring af store filarkiver uden forudgående aftale. Misbrug kan medføre begrænsning eller lukning af adgangen.
Betingelser for domæner
Kunden er ansvarlig for, at domænenavnet ikke krænker tredjemands rettigheder. Made4Media ApS kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af uretmæssig brug af domæner.
Hvis et domæne ikke fornyes rettidigt, kan det blive sat i karantæne, og et gebyr kan pålægges for genaktivering.
Kundens ansvar
Kunden er ansvarlig for lovlig brug af sin løsning og skal sikre, at data og indhold overholder alle gældende regler.
Håndtering af ulovligt eller krænkende indhold
Made4Media ApS forbeholder sig retten til uden varsel at suspendere en løsning, hvis der opbevares eller distribueres ulovligt eller krænkende materiale.
Ved klager fra tredjemand vurderer Made4Media ApS, om indholdet er lovstridigt, og kan i så fald suspendere løsningen.
Opsigelse
Made4Media ApS kan opsige en aftale med 90 dages skriftligt varsel.
Ved alvorlige overtrædelser af disse betingelser kan Made4Media ApS suspendere en løsning uden varsel.
Kunden kan opsige abonnement med løbende måned + 3 mdr. For spørgsmål vedrørende disse vilkår, kontakt venligst Made4Media ApS’ kundeservice.