Når koncept, spørgeramme og alle aftaler er på plads, så er det tid til optagelse og redigering.
En proces, hvor mange ting kan gå galt – lige fra valg af mikrofon og placering af kilde til lydbearbejdning i redigeringen.
Daniel Thranholm driver Wavestudio og arbejder dagligt med optagelse, mixing og mastering af musik og lyd for kunder verden over.
”Equalizeren (EQ) er et af de vigtigste værktøjer for at opnå en sprød podcast lyd. Samtidig kan det også være lidt uoverskueligt, hvis man ikke ved, hvor man skal starte.”
Så her er 3 nemme EQ tips fra Daniel, du kan bruge allerede i dag.
1. Lyder din podcast lidt mudret – som om nogen snakker under et tæppe? Prøv med et cut omkring 200-500 Hz.
2. Mangler din podcast luft eller skal den træde lidt mere ud af højtalerne, så prøv med et boost omkring 5 kHz.
3. Brug altid en reference, når du optimerer lyden på din podcast. Så har du altid noget at sammenligne med. Vælg en podcast, du selv syntes lyder godt.