Den ultimative guide til fjern-interview

Det er vigtigt at få optaget en god lyd til vores podcastproduktioner. Det bedste er naturligvis at journalisten og kilden sidder sammen i et studie eller på samme locations. Men hvis det ikke kan lade sig gøre eller du vil spare tid og omkostningerne til transport. Så kan du også lave fjerninterview via telefon, Skype, FaceTime eller Google Meet.

Hvilket udstyr er det optimale?

  • Hvis du er kilde og har en USB mikrofon eller anden ekstern mikrofon vil det være det optimale. Alternativt et godt gamer headset.
  • Hvis du ikke har en ekstern mikrofon eller gamer headset kan et almindelig headset også kunne anvendes.

 

Hvilke omgivelser skal jeg befinde mig i til interview?

  • Det optimale er at sidde i et rum som ikke giver genlyd eller hvor der kan komme forstyrrelser. Soveværelset er faktisk det optimale sted, da her oftest er tæpper og meget til, at opfange lyden med.

 

Her er listen til de bedste interview-metoder til fjern-interview:

  • Google Meet med ekstern mikrofon og gerne et popfilter. Mikrofonen skal stå i et stativ og husk ikke, at pille ved mikrofon og ledninger. Det vil kunne høres på podcasten.
  • Skype/FaceTime med ekstern mikrofon
  • Telefon med godt headset

Fordelen ved at lave interview med enten Google Meet, Skype eller FaceTime er du kan se vedkommende du taler med. Kropssprog betyder en del ved det perfekte interview.