‘WORDPRESS FOR BEGYNDERE – FRA BLANKT LÆRRED TIL FÆRDIG HJEMMESIDE‘
Det der WordPress, ikke? Det var måske ikke helt så nemt, som du havde regnet
med.
Ja, man bliver jo nærmest lovet guld og grønne skove, når man hører om, hvor
fantastisk nemt det er at lave en flot hjemmeside. Ikke?
”Du skal bare gøre sådan og sådan, trykke her, nå ja, installér lige det her først
og..”. Alt imens er du måske ikke nået længere, end til at bande over, hvordan du
overhovedet logger ind på din hjemmeside.
Vi ved, hvordan det er, for vi har mange års erfaring med WordPress. Vi ved, hvor
meget man kan. Vi ved, hvor overvældende det kan være for begynderen at tage
de første skridt ind i WordPress’ verden.
Derfor har vi valgt at skrive denne e-bog til dig.
Vi kan ikke love dig, at du bliver en ekspert over 2 dage.
Det, vi til gengæld kan love dig er, at vi tager dig med helt fra start. Derfor kræver
det ikke andet af dig, end lysten til at lære. For det er det hele værd, kan vi godt
sige dig, når du endelig sidder og kigger på den hjemmeside, du har drømt om at
lave.
Denne e-bog er altså skrevet til begynderen. Kender du allerede lidt til WordPress,
så lærer du nok alligevel en ting eller to, du ikke vidste i forvejen.